Annonce

Annonce

Portrætfoto af Per Kølster

Per Kølster, der er uddannet cand.agro. tiltræder som formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland d. 11. april og skal sidde på posten de næste fire år. Foto: Torben Worsøe

Per Kølster bliver ny formand for sjællandsk nationalparkbestyrelse

Miljøminister Lea Wermelin har udpeget tidligere formand i Økologisk Landsforening Per Kølster som ny formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Der gik ikke engang en måned, fra Per Kølster trådte tilbage fra en formandspost, til han indtrådte i en ny.

Tidligere på måneden afsluttede han sit ni år lange formandskab i Økologisk Landsforening, og nu er han så blevet udpeget af miljøminister Lea Wermelin (S) som ny formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, hvor han skal være med til at udvikle nationalparken, som bl.a. er kendt for at rumme Gribskov samt Arresø og Esrum Sø. Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

"Nationalpark Kongernes Nordsjælland er med sin fantastiske natur tæt på byen et velbesøgt naturområde, både af rigtig mange danskere og af udenlandske turister. Det skal vi værne om og udvikle i de kommende år, bl.a. med de to kommende naturnationalparker i området. Derfor glæder det mig, at Per Kølster med sit lokale kendskab og mangeårige erfaringer med bestyrelsesarbejde har takket ja til formandsposten. Jeg vil samtidig gerne takke den afgående formand Carl Frederik Bruun for det gode arbejde," siger miljøminister Lea Wermelin.

Nationalparken, der blev oprettet d. 29. januar 2018 er med sine 263 km2 Danmarks næststørste nationalpark. Den rummer de to Unesco-verdensarvssteder Kronborg og Parforcejagtlandskabet.

"Jeg er rigtig glad for miljøministerens udpegning, og jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet og bidrage til udviklingen i det område, som jeg kender så godt. Nationalpark Kongernes Nordsjælland har enorm betydning for lokalsamfundet og for rigtig mange turister, ikke mindst fordi naturen i området er enestående. Jeg ser frem til at tage fat i opgaverne sammen med bestyrelsen, sekretariatet og samarbejdspartnere," siger Per Kølster.

Per Kølster, der er uddannet cand.agro. tiltræder som formand d. 11. april og skal sidde på posten de næste fire år. Ved siden af driver han sit biodynamiske bryggeri Kølster Malt & Øl og er samtidig udvikler hos Aarstiderne A/S.

Flere artikler fra samme sektion

Økologi er en drivkraft i udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem

DEBAT: Med et økologisk landbrug bliver klimabelastningen i dansk landbrug mindre, drikkevandet er ikke længere i risiko for at blive forurenet med sprøjtegifte, risikoen for antibiotikaresistens vil falde dramatisk, og de vilde plante- og dyrearter, som landbruget skal dele arealer med, vil få bedre muligheder.

26-04-2024 6 minutter Debat

Økologiske arealer og økologiske idealer

LEDER: I stedet for at måle landmænds dygtighed i, hvem der kan producere billigst, eller priskrige på billig rødkål og flæskesteg til jul, skal vores målestok være produktion af næringsrige, højværdiprodukter.

26-04-2024 3 minutter Leder,   Økologisk Landsforening

Replik til Fie Graugaard: Arealeffektiv fødevareproduktion gavner klima, miljø og natur

DEBAT: Det er ikke korrekt, når Fie Graugaard hævder, at arealeffektiv produktion ifølge Concito kun kan opnås med brug af pesticider. Der er selvfølgelig flere veje hertil, ikke mindst en kostomlægning til mere planterig kost.

24-04-2024 4 minutter Debat,   Klima,   Pesticider